Vi stod senere op idag, da vi først skulle spise morgenmad kl. 09.00. Det var tiltrængt at sove lidt længere da alle havde brug for den ekstra søvn.
Efter morgenmaden blev vi hentet til kirkegang kl. 10.00.
Vi ankom først til kirken 10.20 og deltog i 1 times søndagsskole/kirke. Dette var utrolig grænseoverskridende da der var meget høj sang og dans. De lokale gik utrolig meget op i det og en person gik i trance og faldt om på gulvet. Vi følte os lidt malplaceret i vores klip klapper og shorts, da alle de lokale kom i jakkesæt, laksko, damehatte og ellers meget fint klædt på..
Vi kom tilbage til skolen ved 13.00 tiden hvor vi fik middagsmad.
Eftremiddagen blev brugt på at slappe af, bade, springe fra 5-8 meters udspring fra klippevæg og dykning med vores dykker instruktør Sergio, hvor der blev dykket ned til 14 meter.
Rigtig god dag med hjemmelavet pizza og hjemmelavet chokoladekage...jumm..Der blev gået til vaflerne..
Dennis & Kirsten


No comments:
Post a Comment