Saturday, 28 February 2015

Lørdag d. 28-02-2014

I dag har vi haft afslapningsdag.
Der er nogle der har været ude og bade med heste.


Derudover er der nogle der har leget med de andre dyr her på Akademiet.


Der er også blevet redet lidt.


Og hygget med hestene.


 Andre har været ude og dykke med vores super dykkerinstruktør, Sergio.








Her til aften har vi fået Caribisk grillmad.

Tak for i dag.

Friday, 27 February 2015

Fredag d. 27-02-2015.

I dag har vi været med Selly i hans landsby, Rose Hall. Vi sad alle på ladet af en lokal lastbil, hvor vi havde både mad og byggematerialer.

Vi var oppe på hans mark, hvor han dyrker økologiske grøntsager. Vi skulle hjælpe ham med at bygge en lille hytte. Denne hytte skal fremover bruges som weekendhytte og læ for vind og vejr.




Imens vi var der regnede det lidt og frem kom en smuk regnbue. Så vi tænker at skatten må være nede i dalen.


Haveholdet, fra højskolen, var med og de forberedte lækker BBQ til os alle.



Over middag tog vi en taxa tilbage til Richmond Vale.




Eftermiddagen blev brugt på at bade og nogle trænede og legede med hestene.







Tak for i dag.



Thursday, 26 February 2015

Torsdag d. 26-02-2015

I dag startede vi med at slappe lidt af indenfor, da det regnede en del. Men da regnen stoppede og solen kom frem tog vi en tur på stranden.  Alle fik badet og solet sig.

Efter frokost blev vi alle sejlet ud til det flotte vandfald, der hedder Falls of Balaine. Vi sad noget klemt i båden, men vi er ved at vænne os til at man sidder lidt klemt i alle transportmidler hernede.

Her er det kun halvdelen
 der er i båden.

 På vej ned til båden fandt nogle af de unge en slange.



Ved vandfaldet sad nogle og slappede af, andre badede og nogle vovede sig ud i udspring fra klipperne.


Derefter blev vi sejlet hjem til Richmond igen. Her til aften har vi fået slappet lidt af og talt med dem derhjemme.
Tak for i dag.
Hilsen os fra St. Vincent.

Wednesday, 25 February 2015

Onsdag d. 25-02-2015

I dag startede vi dagen med at besøge Mental Health Centre. Dette er en anstalt for psykisk syge mennesker. Der boede 47 damer og 140 mænd. Nogle boede der en uge og andre havde boet der i tyve år. De fleste af mændene boede der pga, hashpsykoser. Til alle disse mennesker, har de kun 6 ansatte.

De mennesker der bor på anstalten, bliver ofte udstødt af deres familier og samfundet generelt. Men den nye leder på stedet, ønsker at ændre dette, så det bliver nemmere for de psykisk syge at blive rehabiliteret.

Nogle synes at besøget var spændende og andre synes at det var meget grænseoverskridende.

Efter besøget, tog vi til Kingstown. Her fik vi noget frokost og de unge fik handlet de sidste gaver og købt snoller.

Derefter tog vi tilbage til Richmond, hvor vi fik lidt aftensmad.



Hilsen St. Vincent.






Tuesday, 24 February 2015

Tirsdag d. 24-02-2015

I dag har dagen stået på afslapning.

De fem der var med til at bestige vulkanen i går, har fået en omgang massage af Lola, som er en af de ansatte.
Ellers har vi alle sammen været ved stranden. Her blev tiden brugt på at bade, slikke sol og finde koraller.



Sebrina brugte lige lidt ekstra tid på hunden, Milo.


I eftermiddags har der været et par stykker i Charteau, en lille by lidt herfra, for at handle.

Lige før aftensmad kom den musikspillende isbil. Den blev tømt på få minutter :)

Hilsen fra os alle.

Monday, 23 February 2015

Mandag den 23/2 - 2015

Dagen i dag stod på tur til vulkanen for Rasmus, Anders, Thea, Jeanette og Simon, guidet af Selly.

Billede taget før.

Turen gik godt, det var hårdt og der blev flyttet mange grænser. Rasmus røg til top unden de mindste problemer, virkelig flot gået. Anders blev lidt presset da det startede med at gå opad, men efter en lang samtale overvandt han sin tvivl og kom til tops. Thea gik det godt for rigtig langt, men lidt over halvvejs fik hun et knæk. Hun fik en lang peptalk og kom et smut op på Simons skulder et stykke af vejen og så var hele gruppen kørende igen. Toppen (på lige under 1000m over havets overflade) blev nået med stor tilfredshed og det blev tid til en lang velfortjent pause.

Billede taget på toppen.

Rasmus og Simon tog turen ned i krateret som var næsten 300m dybt.


 Turen ned igen gik meget lettere og det var tre meget trætte, men utrolig stolte unge der kom ned fra vulkanen.
Billede taget da vi kom hjem.



De andre havde en rigtig god dag hjemme på Richmond Vale Academy med lidt arbejde som bestod af rengøring af værksted og efter ellers bare hygge på stranden.







Sebrina og Brian var også ude og dykke. Brian var ude to gange. Han nåede også lige et aften dyk.

Tak for i dag.
Hilsen Simon.

Sunday, 22 February 2015

Søndag den 22/2 2015

Vi stod senere op idag, da vi først skulle spise morgenmad kl. 09.00. Det var tiltrængt at sove lidt længere da alle havde brug for den ekstra søvn.
Efter morgenmaden blev vi hentet til kirkegang kl. 10.00.
Vi ankom først til kirken 10.20 og deltog i 1 times søndagsskole/kirke. Dette var utrolig grænseoverskridende da der var meget høj sang og dans. De lokale gik utrolig meget op i det og en person gik i trance og faldt om på gulvet. Vi følte os lidt malplaceret i vores klip klapper og shorts, da alle de lokale kom i jakkesæt, laksko, damehatte og ellers meget fint klædt på..

 
 
Vi kom tilbage til skolen ved 13.00 tiden hvor vi fik middagsmad.
Eftremiddagen blev brugt på at slappe af, bade, springe fra  5-8 meters udspring fra klippevæg og dykning med vores dykker instruktør Sergio, hvor der blev dykket ned til 14 meter.

Rigtig god dag med hjemmelavet pizza og hjemmelavet chokoladekage...jumm..Der blev gået til vaflerne..

Dennis & Kirsten

Saturday, 21 February 2015

Lørdag d. 21-3-2015

I dag spiste vi morgenmad kl 7.00 og derefter stod den på tur til stranden og afslapning.
Dette foregik indtil middag hvor vi fik god middagsmad så vi kunne være klar til at besøge familierne.

Kl. 14.30 blev vi hentet af Sally og bragt ud til familierne. Dette var lidt grænseoverskridende for nogle men det gik rigtig godt og vi fik stillet nogle gode spørgsmål til vores projekter.
Vi fik også smagt på den lokale mad.

Kl. 20.00 blev vi hentet igen da der ikke var nogle der ønskede at sove ude ved familierne.
Imorgen skal vi i kirke og det glæder allesammen sig til.

Her til aften har vi slappet af og reflekteret lidt over indtrykkene ved familierne.

Vi siger tak for i dag og glæder os til en ny dag i morgen med kirkegang og afslapning før den store vulkantur mandag.

Mvh Rasmus og Brian